Batteriindsamler

Meld dig som batteriindsamler og giv miljøet en hjælpende hånd.

Bliv batteriindsamler

Brugte batterier er fyldt med værdifulde materialer, der kan bruges igen. Og så hjælper det miljøet at undgå, at batterier ender sammen med husholdningsaffald i vores forbrænding. Husk de skjulte batterier i legetøj, sko, fødselsdagskort m.m.
Vær især opmærksom på at sende små knapcelle-batterier til genbrug. De indeholder nemlig mere kviksølv end andre batterier.

Meld dig som batteriindsamler - og hjælp miljøet
Du kan også give miljøet en hjælpende hånd ved at lade kassen med batterier stå synligt, så andre ved, hvor de kan komme af med deres batterier. Det er især de små sølvfarvede batterier kaldet knapceller, der skader miljøet, fordi indholdet af kviksølv er ekstra højt i den type batterier. Et andet problem med de små knapceller er, at de typisk er indbygget i produkter som diodelygter eller legetøj. Derfor skal produkter med indbygge batterier enten tømmes for batterier eller sendes til elektronisk affald på genbrugsstationen. 

Gratis og uden arbejde for dig at samle batterier ind
Meld dig som batteriindsamler og giv miljøet en hjælpende hånd. Det er et godt signal om, at du arbejder for et bedre miljø og klima, når dine kunder kan komme af med brugte batterier hos dig.

Når batterikassen er fyldt, kommer ARCs datterselskab, SMOKA, og udskifter batterikassen. Kvit og frit.

Om ARCs batteriindsamling
ARC har indsamlet brugte batterier siden 1988 i samarbejde med vores indsamlere. Batteriindsamlere kan være caféer, butikker, værksteder og andre typer virksomheder, skoler, biblioteker og institutioner eller steder, hvor der kommer mange mennesker.

Ordningen er gratis for virksomheder og institutioner i følgende kommuner: Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, København og Tårnby.


Login
Her kan du:

  • Logge ind på din konto
  • Ændre dine kontakoplysninger
  • Bestille afhentning af fyldte batterikasser