Værd at vide

Værd at vide når du som erhvervskunde vil aflevere affald på genbrugspladsen

Når din virksomhed ønsker at aflevere erhvervsaffald på ARCs genbrugspladser, har du tre muligheder. Du kan vælge mellem årskort, sms-adgang og enkeltbillet og læse mere om de forskellige erhvervsadgange via link i venstremenuen. På den måde kan du få den ordning, der passer bedst til virksomhedens behov. Husk at du ved anmodning skal kunne fremvise en kvittering eller årskort som dokumentation for, at du har betalt for at besøge genbrugspladsen.

Fleksiblet betalingssystem

ARCs betalingssystem tilbyder erhvervskunder fleksible løsning med mulighed for mindst mulig administration. Priskategorierne er justeret efter hvilket køretøj, der afleverer affald. Systemet er opbygget sådan på baggrund af tilbagemeldinger fra vores erhvervskunder, der har ønsket et gennemskueligt betalingssystem.

Som erhvervskunde er det lettere at administrere – både for din virksomhed og for ARC:

  • Registrerer virksomheden et betalingskort, trækkes betalingen for det enkelte besøg direkte fra det kort. Ligesom tidligere sker registreringen af betaling pr. besøg fra mobiltelefonen via SMS.
  • Prisen afhænger af hvilket køretøj, der afleverer affald til genbrug. Der sondres ikke mellem ”køretøj med eller uden trailer”.
  • Systemet er en fordel, når din virksomhed skal bogføre og eventuelt viderefakturere besøget på genbrugspladsen til de kunder, du afleverer affald for.