Miljøingeniør

Miljøingeniør med praktisk flair
Amager Bakke set fra Sjælland

Vi søger en selvstændig og struktureret kollega til vores Kvalitet & Miljø afdeling på Amager Bakke, der arbejder med kontrol af indkommende brændsler, måling og prøvetagning af udgående strømme med udgangspunkt i de kemiske processer i energianlægget. Du kommer får et tæt samarbejde med anlægs- og driftspersonalet på Amager Bakke, men også bredt på tværs af ARC.

Jobbet

Jobbet vil i samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere bestå i, men ikke begrænset til:

  • Supplere ved prøvetagning og måling i forskellige medier
  • Trække data ud af Energianlæggets dataopsamlingssystem med efterfølgende beregninger og analyser
  • Indrapportering af data til diverse myndigheder
  • Redegørelser og dokumentation for rapportering til Miljøstyrelsen ved diverse hændelser
  • Udvikling og/eller implementering af nye målemetoder, herunder også procesmålinger
  • Udarbejde og revidere diverse procedurer til prøvetagninger, beregninger og rapporteringer
  • Løbende beregninger og opfølgning på nøgletal og handlingsplaner
  • Deltage med kemisk indsigt i trouble shooting i forbindelse med driftsforstyrrelser og optimering af processer – specielt inden for rensning af uorganisk spildevand
  • Beregninger på brændselsfraktioner, emissionsfaktorer m.m.

Din profil

Du har en uddannelse inden for kemi, som ingeniør eller lignende. Vi ser gerne at du har flere års erfaring fra energiproducerende anlæg, og du har demonstreret teknisk indsigt og samarbejdsevne med driftspersonale. Du er flydende i dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt. Du er rutineret bruger af IT-systemer og værktøjer, primært Excel og gerne databaser.
Du er dynamisk og initiativrig – går foran og får ting til at ske. Du har lyst og evne til selv at tage ansvar, initiativ og skabe løsninger i samspil med andre. Du kan lide at samarbejde, koordinere og vidensdele om at få løst problemerne, og du sætter en ære i at levere et godt produkt.
 
På ARC har vi fokus på forretningsforståelse, omstillingsevne og samarbejdsevner. Som person er du udadvendt og har let til smil og en god portion humor. Du er med til at opretholde den gode energi og stemning, der kendetegner hele ARC.
 

Vi tilbyder

Du kommer til at indgå i et lille team, der opererer i en travl hverdag, hvor hektiske og stressede situation ofte lettes med en god portion humor og en uformel omgangstone, hvor der er plads til alle. Afdelingen er også kernen i ARCs projekt omkring Carbon Capture and Storage/Utilization og drift af eventuelt pilotanlæg.
 
Hos ARC får du gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i et job med udfordrende og meget varierende arbejdsopgaver. Vi lægger vægt på en uformel omgangstone, gode relationer og hjælpsomhed.
 
Stillingen er på 37 om ugen og ønskes besat hurtigst muligt.  Aflønning sker efter gældende overenskomst.  Du bliver ansat i afdelingen Kvalitet & Miljø med reference til Kvalitetschef Peter Blinksbjerg.  
 

Ansøgning

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kvalitetschef Peter Blinksbjerg på telefon 20 34 38 15 eller PEBL@a-r-c.dk. Send din ansøgning med CV  til os på arc@a-r-c.dk mærket ”Miljøingeniør” senest den 9. august 2019 kl. 12:00.  Samtaler afholdes i uge 34.

Om ARC

ARC er en del af byen. Vores mål er at bidrage til en sund, ren og attraktiv by – og, ikke mindst, at beskytte klima og miljø. Vi forvalter affaldets ressourcer, så vi giver materialer, el og fjernvarme tilbage til borgerne og byen. Vi indsamler affald, vi driver genbrugspladser og vi producerer energi med høj klima- og miljøprofil på Amager Bakke.