Driftsstatus ifm. corona

Her kan du se status på ARCs services og hvordan du skal forholde dig
ARCs genbrugspladser åbner igen for private 31. marts 2020

Gå til/Go to: Page in English /Genbrugspladser / Indsamling / Besøg på ARC / Spørgsmål & svar


Opdateret 03-04-2020 kl 09:51

Genbrugspladser genåbner for private d. 31. marts kl. 10

 ARC åbner genbrugspladserne for private fra tirsdag d. 31. marts kl. 10, hvorefter åbningstiderne igen er normale. Bytte- og direkte genbrug ordninger samt nærgenbrugsstationer holder fortsat lukket.

Max. 10 køretøjer ad gangen!

Åbningen sker med en adgangsbegrænsning på max. 10 køretøjer ad gangen. Der må derfor også kunne forventes en del kø, især ved de mest populære pladser. Vi opfordrer til at vente så lang tid som muligt med at køre på genbrugspladsen, og, når man er der, bruge så lidt tid på pladsen som muligt, så andre kan komme til. 

Eventuelt gående, vil også tælle som en og vil skulle vente i køen i lighed med alle andre.     

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Vi opfordrer stadig til at man følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger – især hvis du er syg, så vis hensyn og bliv hjemme. Se alle anbefalinger på coronasmitte.dk

Særligt for erhverv på Kirstinehøj Genbrugsplads

For at undgå de lange køer, har Kirstinehøj Genbrugsplads ektraordinært åbent for erhverv fra kl. 8. på hverdage. Fra klokken 10 til normal lukketid er der adgang for både private og erhverv. Antalsbegrænsningen på 10 køretøjer gælder uanset tidspunktet.

Dragør Genbrugsplads: Bachersmindevej spærret

Bachersmindevej spærret for indkørsel fra Fælledvej. Det skyldes, at der efter åbningen af genbrugspladsen på Bachersmindevej er der konstateret en del trafikfarlige situationer, når bilister holder på Bachersmindevej og venter på adgang til pladsen, især når andre bilister overhaler udenom de ventende bilister i den modsatrettede kørebane.

 


Døgnåbent på Hvidovre suspenderet

Døgnåbentordningen på Hvidovre Genbrugsplads midlertidigt suspenderet. Det betyder, at du ikke vil kunne anvende din kode til at åbne porten udenfor normal åbningstid.


Afhentning af affald i Tårnby og Dragør

Du kan se seneste status og nyheder ang. afhentning af affald på din kommunes hjemmeside

 


 

Alle skole- og virksomhedsbesøg aflyses

ARC aflyser samtlige besøg frem til og med 1. maj 2020. Dette gælder ALLE besøg – både virksomhedspræsentationer og skolebesøg.

Vi har sendt en mail til alle, der har booket et besøg i den berørte periode. Vi beklager ulejligheden.


Spørgsmål og svar

ARC genåbner genbrugspladserne for private - dog med adgangsbegrænsning. Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål til nødberedskabet:

Hvorfor har I åbnet for private igen?
Vi har åbnet, fordi Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet, at en genåbning kan ske på et forsvarligt grundlag. KL har derfor anbefalet alle landets ejere af genbrugspladser at genåbne.


Er det sikkert at aflevere affaldet på genbrugspladserne?
Ifølge en vurdering fra Styrelsen for Patientsikkerhed, er det sikkert at aflevere affald. ARC opfordrer alle til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

 

Hvorfor udvider I ikke åbningstiden?
I første omgang åbner vi til den normale åbningstid. Vi vurderer løbende situationen.

 

Hvorfor er nærgenbrugspladserne stadig lukket?                                                                                                  Vi kan ikke i samme grad styre tilstrømningen til nærgenbrugspladserne, så vi kan risikere at der samles for mange mennesker.

 

Hvorfor er direkte genbrug lukket?
Vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at begrænse direkte kontakt. Derfor holder vi lukket på nærgenbrugspladserne

 

Hvilke særlige tiltag gør I for sikkerheden?
Vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Derfor åbner vi kun pladsen for 10 køretøjer ad gangen, så der kommer den fornødne afstand. Herudover har vi en række tiltag, der ligeledes mindsker risiko for både borgere og personale.

 

Får jeg mine penge tilbage for de 14 dage, I var lukket?
Det har været tale om en helt ekstraordinær situation med nedlukningen af genbrugspladserne. Hvorvidt der skal ske tilbagebetaling eller ekstraopkrævning som følge af coronakrisen er en beslutning, der i så fald skal tages i ARCs ejerkreds.

 

Hvorfor kan jeg ikke hente muld på pladserne, som jeg plejer?
Vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at holde afstand. Det kan vi ikke sikre ved kompostmuld, så derfor har vi lukket for det. Det gælder også Borgervænget.