Vi bruger cookies på a-r-c.dk

På a-r-c.dk bruger vi 1. og 3. parts-cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der er med til at forbedre sitet. Hvis du klikker på et link på a-r-c.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.

Vores rolle

Vi tager imod og giver tilbage

  

Vi indpasser vores energi efter behovet

ARC leverer den type energi byen har behov for

Populært sagt er dagrenovation det husholdningsaffald, som ikke har nogen genbrugsværdi. Forbrænding af husholdningsaffald producerer til gengæld et stort overskud af energi.

ARCs produktion af energi er baseret på affald, og varieres afhængigt af vind og vejr - over hele døgnet og året - da vi tilrettelægger vores produktion efter vedvarende energikilder som vind og sol. Det sikrer billig el og varme til hovedstadens borgere og virksomheder, at vi bidrager med elektricitet på vindstille dage, mens vi nøjes med at forsyne med fjernvarme og varmt vand på blæsende dage, hvor elmarkedet dækkes af vindenergi.

LÆS OGSÅ

Råstoffer for millioner i slagge efter forbrænding

 

Genbrugspladser som lokale medspillere

Herfra sendes rene råstoffer i cirkulation

Vi er glade for placeringen af vores 10 genbrugspladser og 6 nærgenbrugsstationer i hovedstadsområdet, som har mere end 1 mio. besøgende om året. Til sammen afleverer borgere og virksomheder ca. 105.000 tons affald på pladserne hvert år.

Genbrugsvejlederne hjælper kunderne med den rette sortering, og byttecentrene øger det direkte genbrug, hvor den enes affald bliver til den andens glæde. Via ARCs genbrugspladser genvindes ressourcerne i affaldet bedst muligt, og flere råstoffer sendes tilbage i cirkulation. Med en genanvendelsesprocent på 89 ligger vores genbrugspladser helt i top. Samlet set sparer arbejdet på ARCs genbrugspladser klimaet for ca. 30.000 ton CO2 hvert år.

En del af nærområdet
Vi stræber efter at være en attraktiv nabo, der lytter og inddrager vores nærmiljø. Ved at være åbne over for byens impulser og bidrage til byens udvikling afspejles byens liv på ARCs genbrugspladser. 

Nærgenbrugsstationerne betjener borgere i Københavns Kommune med mindre mængder affald. Der er kun adgang for bløde trafikanter for at gøre plads til åbne byttehylder. Ofte arrangerer vi bytteevents med temaer som legetøj, bøger, CD’er m.m. og vi deltager gerne, når ejerkommunerne arrangerer lokale events. 

Besøgstjeneste for skoleklasser
Vores genbrugspladser er samlet set et af de mest besøgte offentlige rum i Hovedstaden. ARCs genbrugspladser tager også imod skoleklasser for at lære dem, hvad genbrug betyder for miljøet og de kommende generationer. 



LÆS OGSÅ ARCs TILBUD OM DIREKTE GENBRUG

 

ARC Omlastning

Fra manuel til automatiseret omlastning af kommunernes affald

ARC modtager og omlaster affald som plast, glas metal, elektronik og hårde hvidevarer - inden det sendes videre til genanvendelse. Desuden kvalitetssikres og komprimeres kommunernes oparbejdede affald. Sådan opnås en effektiv fragt - eksempelvis af plast, der sendes til et sorteringsanlæg i Tyskland.

Det er både godt for miljøet og sparer kommunerne udgifter til transport, at ARC omlaster deres oparbejdede affald. Og ARCs service udvikler sig hele tiden. I takt med at private husstande sorterer i flere fraktioner, sender ARCs ejerkommuner størrer og større mængder genanvendeligt affald til omlastning. Derfor har der været behov for at udvide kapaciteten af omlasteanlægget – flere gange.

ARC har udvidet lejemålet i hallen frem til 2020, og tilbyder en ny service med at omlaste glas. Udvidelsen har også givet plads til, at metoden for håndtering af plasten er automatiseret. Nu læsser transportørerne plastaffaldet af direkte på et transportsystem, som fører plasten op i en ballepresse.

En af de vigtige opgaver, personalet udfører i forbindelse med omlastningen, er inspektion af affaldet. Udover at flytte og presse affaldet har driftsoperatørerne en stor opgave med at kvalitetssikre affaldet - og nogle gange fjerne fejlsorteringer manuelt.

 

Vi begrænser cirkulation af giftstoffer

Hos ARC sorteres malet og umalet træ

Flere og flere mennesker søger mod de større byer. Det giver mere affald og stiller krav til sikker håndtering af affaldets ressourcer. Det stiller også krav til at vælge de løsninger, der er bedst for miljøet. Derfor gør vi, hvad vi kan for at minimere ARCs miljø- og klimapåvirkninger. 

ARC ønsker at vælge de løsninger, der er miljømæssigt forsvarlige. For at undgå at sende farlige stoffer til genanvendelse, opfordrer vi kunderne til at sortere malet træ ud af det rene træ på ARCs genbrugspladser. Sorteringen sikrer, at færre skadelige stoffer sendes i cirkulation eksempelvis i spånplader. Gammel maling kan nemlig indeholde skadelige stoffer som bly. 

Når forbrænding er bedst for miljøet

Fra maj 2018 har ARC fået Miljøstyrelsens godkendelse til at brænde malet og imprægneret træ, da ARCs raffinerede røgrensning kan fange de resterende tungmetaller via rensning af røggasserne. 

 
LÆS MERE
Læs mere om Amager Bakkes raffinerede røgrensning, som neutraliserer giftstoffer ved forbrænding

 

Vi involverer os

En del af det lokale

  

Høj miljøprofil og rekreativ tagpark

Bevægelse møder bæredygtighed

ARCs bygning på Refshaleøen, Amager Bakke, er med sine 85 meter det højeste punkt på Amager. Tagfladen er indrettet som et rekreativt område med skibakke, trailruter, klatrevæg og café øverst. Amager Bakkes højde tjener to formål; et rekreativt byrum udenpå og indeni er der plads til vores raffinerede røgrens, der fylder 2/3 af bygningen. Fra start ønskede ARC den bedst mulige rensning af røgen. Det har vi fået, og sammensætningen af teknologier på Amager Bakke gør anlægget til et af verdens bedste.

Vi er stolte over at være lykkedes med at reducere udslippet af både NOX og SO2 markant. Ligesom vi er stolte af, at bygningen bliver et rekreativt areal til glæde for borgere og besøgende i Hovedstaden.

Amager Bakke har fået massiv international omtale og har allerede ikonisk status. Ikke nok med at det er en af verdens længste kunstige skipister, der er placeret på toppen af et forbrændingsanlæg – det bliver også Nordeuropas højeste klatrevæg, et koncertsted, en del af børns skoleskema samt en sky bar med byens bedste udsigt. Copenhill, som driver det rekreative areal på Amager Bakke, samarbejder med bl.a. ski-, løbe- og klatreklubber om at skabe et nyt, fysisk samlingssted for ude-aktivitet i København.  

LÆS MERE
Læs mere om Amager Bakkes raffinerede røgrensning

Effektiv batteriindsamling

Mere end 1100 frivillige batteriindsamlere

60 pct. af et batteri kan genbruges, men mange batterier ender i det almindelige affald, hvor de er til skade for miljøet. Samtidig mister vi en unik mulighed for at genanvende ressourcer som mangan og zink i batteriet. Derfor har ARC gjort en indsats for at samle batterier til genanvendelse siden 1988. I dag har ca. 1.100 frivillige erhverv, forretninger, organisationer og institutioner en af ARCs batterikasser stående offentlige steder, så borgere i hovedstadsområdet nemt kan komme af med deres brugte batterier. 

ARCs genbrugspladser tager også imod brugte batterier og giver batterikasser til kunderne, så de kan hjælpe til at sende flere brugte batterier fra husholdningen til genbrug frem for forbrænding. I 2017 blev der samlet 130.000 batterier til genanvendelse. Mens de indsamlede mængder på genbrugspladserne ligger på samme niveau som tidligere år, steg mængden af indsamlede batterier via de frivillige indsamlere med 17,5 % sidste år, hvor der kom 121 nye indsamlere til. 

Bliv batterieindsamler
Bliv batteriindsamler ARC - det er gratis og uden arbejde for dig. Det eneste du behøver at gøre er at MELDE DIG SOM INDSAMLER HER  - så tager vi os af arbejdet. 


Husk de skjulte batterier
Små knapcelle-batterier indeholder kviksølv, der er et giftigt tungmetal, som ophober sig i kroppen. Når knapcellebatterier ender blandt kaffegrums og bleer i affaldsspanden, bliver de brændt og metallerne bliver ikke genanvendt.

I mange tilfælde er batterierne bygget ind i legetøj, sko eller fødselsdagskort. I de tilfælde er det bedre at aflevere produktet i 'ELEKTRONIK' eller endnu bedre, skrue batteriet ud først.   


Læs mere
Årsrapport om ARCs arbejde med at samle brugte batterier ind til genanvendelse ARCs batterirapport for 2017

Aktiv medspiller

Lys, kunst og kultur på Bispeengen Genbrugsstation

ARC vil gerne være med til at præge den by, vi er en del af - udover at håndtere affaldet.  Eksempelvis ved at forvandle den 70 m lange tunnel ved Bispeengen Genbrugsstation fra en grå kedelig beton til en en oplevelse ved hjælp af kunst og lys. Ved kulturnatten dannede ARCs tunnel ramme for en totalinstallation af lyd og lys. 350 deltagere havde fornøjelsen af at opleve, hvordan belysningen i tunnellen skiftede karakter i takt til Bwoy de Bhajans eventyrlige musik. Deltagerne lyttede til musikken gennem headsets - både for at lukke storbyens larm ude - og for at tage hensyn til ARCs naboer, som bor tæt på Bispeengen Genbrugsstation.

I vinterhalvåret lægger mange vejen forbi tunnelen for at opleve lysinstallationen, som slukker når genbrugspladsen lukker.

Direkte genbrug

Er dit affald for godt til at smide ud?

Du har flere muligheder for at give gode ting nyt liv på ARCs genbrugspladser. En af vejene til mere og direkte genbrug går via ARCs byttecentre og byttemarkeder. Her er idéen, at borgere kan indlevere de brugbare ting, de ikke selv har glæde af længere, og så kan andre komme og hente det kvit og frit. Det er fx en stor glæde for os, at bøgerne på byttecentrenes hylder er i evig rotation blandt læseglade borgere.

ARC har en række forsøg med byttecentre. Du kan aflevere ting til direkte genbrug i hele pladsens åbningstid. Ønsker du at hente ting - eksempelvis bøger, potter og pander og sågar fjernsyn og meget andet - har du flere muligheder.

BYTTECENTRE

Kulbanevej Genbrugsstation: FORSØG
Onsdag, fredag, søndag kl. 12-16 (ét besøg per dag)
Uden for åbningstiden kan du stille - men ikke tage - gode ting til byttecentret.

Vermlandsgade Genbrugsstation: FORSØG
Alle dage kl. 12-16 (ét besøg per dag)
Uden for åbningstiden kan du stille - men ikke tage - gode ting til byttecentret.

BYTTEMARKEDER

Borgervænget Genbrugsstation: FORSØG
Hver søndag kl. 12-16
Uden for åbningstiden kan du stille - men ikke tage - gode ting til byttemarkedet.

Dragør Genbrugsplads:
Hver lørdag kl. 10-14.
Uden for åbningstiden kan du stille - men ikke tage - gode ting til byttemarkedet.

DONÉR TIL ORGANISATIONER

Bispeengen Genbrugstation: FORSØG
Alle hverdage kl. 10-18 samt lør, søn og helligdage kl. 10-17.
Effekterne går til almennyttige organisationer, og du kan aflevere ting til organisationerne i hele åbningstiden.

Hvidovre Genbrugsplads:
Alle hverdage kl. 10-18 samt lør, søn og helligdage kl. 10-17
I Hvidovre går dine ting til frivillige foreninger, der driver Hvidovre Genbrugshal. ARC giver alle de ting, der er afleveret til direkte genbrug på Hvidovre Genbrugsplads, til frivillige organisationer, som sælger tingene videre første lørdag i hver måned i Hvidovre Genbrugshal, Høvedstensvej 43, Hvidovre.

GULDMINEN

Guldminen er et laboratorium for udvalgte guldgraveres udvikling af nye måder at genbruge, upcycle, reparere, redesigne og distribuere genbrugsmaterialer. Afleverer du dit sorterede affald på VASBYGADE GENBRUGSSTATION, indgår det i guldgraveres arbejde for nytænkning af ressourcerne via direkte genbrug som et alternativ til en tung proces for genanvendelse.

 

Mere genbrug

Sydhavnen - nyt center for cirkulær økonomi

  

Fra skorsten til genbrugscenter

Direkte genbrug af beton

Sydhavnen Genbrugscenter er et sted, der netop har til formål at sikre en optimal udnyttelse af byggematerialer og andre ressourcer. Selve byggeriet er beton fra Amagerværkets 150 meter høje skorsten, som ikke længere er i brug. De 5000 tons beton fra skorstenen bruges til at opføre Sydhavns nye genbrugscenter – således at stedet er en levende udstilling af mulighederne inden for bæredygtigt og cirkulært byggeri. 

Gammel beton plejer kun at blive brugt til opfyld i vejbaner, men potentielt kan man opnå en bedre udnyttelse af ressourcerne ved også at genanvende betonen til nyt byggeri. Der er dog ret begrænsede erfaringer med, hvordan genanvendt beton reagerer i et såkaldt ”aggressivt miljø”, hvor det er direkte udsat for vind og vejr. Det vil Københavns Kommune nu afprøve sammen med ARC, når HOFORs gamle skorsten på Amagerværket skal nedbrydes og genanvendes til opførelsen af Sydhavns nye genbrugscenter.

Sydhavn Render Web Sidebillede

Genbrugsbetonen skal bruges til en ringmur omkring centeret, så der dannes en støjafskærmning til naboer og det fredede område Tippen, der grænser op til centeret. Midt i februar påbegyndes nedbrydningen af HOFORs 150 meter høje skorsten på Amagerværket, der indeholder 5.000 tons beton. Nedbrydningen forventes færdig i maj, hvorefter den nedbrudte beton vil blive kørt til Sydhavn, og arbejdet med opbygningen af genbrugscenteret kan begynde.

Ifølge enhedschef Merete Kristoffersen fra Teknik- og Miljøforvaltningen i København, skal projektet med at genanvende eksempelvis beton på en måde, hvor ressourcerne kommer i cirkulation igen. Forsøget kan forhåbentlig også være med til at rykke byggebranchen, så flere byggematerialer anvendes direkte fra bygning til bygning. 

06 Sidebillede

Genbrugscenter med multihus og undervisningsfaciliteter
Det nye genbrugscenter er mere end blot en genbrugsstation, og det helt særlige er, at der vil være langt større fokus på den direkte genbrug af materialer end på genanvendelse, hvor man smider affald i containere, hvorefter materialerne bliver nedbrudt. Københavns Kommune opretter derfor på genbrugscenteret et multihus med materialelager, iværksætterværksteder og andre faciliteter til udvikling af direkte genbrug, så effekter og materialer i højere grad kan bevare deres værdi.

03 Sidebillede

Inden man kommer ind på containerpladsen, vil man blive bedt om at aflevere sine materialer til direkte genbrug i en genbrugssluse. Andre kan på den måde få glæde af byggematerialer, træ og møbler, der afleveres i slusen. Målet er, at 10 procent af alle produkter og materialer, der ankommer til centeret, skal sorteres fra i slusen. Københavns Kommune vil i samarbejde med ARC drive genbrugsslusen, mens ARC vil stå for driften af genbrugspladsen og en besøgstjeneste.

Det var nok de færreste, der havde forestillet sig, at en gammel skorsten kan være spydspids for et genbrugscenter med høje genbrugsambitioner. Men skorstenen er en manifestation af de bestræbelser, ARC gør for at fremme den bedste genanvendelse af materialer gennem innovative og utraditionelle løsninger.  I tilknytning til genbrugscenteret kommer også et moderne undervisningsområde, hvor ARC sammen med børn og unge vil arbejde på at finde holdbare og gode løsninger til at fremme genanvendelse og genbrug af de mange materialer, der finder vej til enten genbrugscenteret eller findes i hjemmene.

Skorstenen er renset og klar til nedrivning
Sydhavns Genbrugscenter er som ny central for genanvendelse af ressourcer helt oplagt som det sted, hvor forsøget med at genanvende beton kunne gennemføres. Siden december har HOFOR været i gang med at afrense malingen af den enorme skorsten på Refshaleøen, så den nu er klar til nedrivning. For at spare på transporten gennem byen bliver al betonen knust hos HOFOR, før den køres til Sydhavn, og opbygningen af genbrugscenteret starter.

HOFOR er ved at omstille Amagerværket fra at fyre med kul til bæredygtig biomasse, og i den forbindelse skulle skorstenen alligevel rives ned. Derfor passer det generelt godt ind i byens grønne omstilling og arbejdet med at skabe fremtidens bæredygtige byer, at betonen kan genbruges. 

Fakta: 
- HOFOR står for nedrivningen og knusning af de 5.000 tons beton fra skorstenen, og ARC er bygherre på genbrugscenteret. 

- Projektet koster 68,8 mio. kr. hvoraf halvdelen finansieres af ARC og halvdelen af Københavns Kommune via Ressource- og Affaldsplan 2018.

- Genbrugscenteret skal drives af både ARC og Københavns Kommune, hvor ARC står for driften af genbrugspladsen og besøgstjenesten, og Københavns Kommune står for driften af Multihuset med værksteder og andre faciliteter til udvikling af mere direkte genbrug.

- 3.800 tons beton fra skorstenen skal indgå som supplement i den nye beton i genbrugscenteret. Den resterende del af skorstenen med betonstykker på 0-4 mm vil blive brugt som belægningsopbygning af stier og veje ved centeret.

- Tidligere har det kun været muligt at erstatte 20 pct. af stenmaterialerne i nybyggeri med genbrugsbeton. I det nye genbrugscenter vil genbrugsbetonen udgøre 100 pct. af stenmaterialerne.

- Det er første gang i nyere tid, der bygges i denne størrelsesorden i Danmark af gammel beton, og der er som nævnt begrænset erfaring med genanvendelsen til nybyggeri. Kendte eksempler er gangene under Bispebjerg Hospital, der blev bygget i genbrugsbeton i 1909. Herudover blev der i 1990’erne opført et hus i genbrugsbeton i Odense samt et hus i Korsgade i København.

 

Repair med mere i multihuset

Værksted til reperationer

Københavns nye genbrugscenter bliver mere end blot en genbrugsstation. Det helt særlige er, at der vil være langt større fokus på direkte genbrug af materialer end på genanvendelse, hvor man smider affald i containere, hvorefter materialerne bliver nedbrudt.

I Københavns center for genanvendelse skal der laves et multihus med materialelager, iværksætter- og reperationsværksteder samt andre faciliteter til udvikling og forsøg med direkte genbrug, så effekter og materialer i højere grad kan bevare deres værdi og bidrage til den cirkulære økonomi.

 

Holdspiller

Forsøgs- og udviklingsprojekter

  

Fra madaffald til biogas

Cirkulært kredsløb af næringsstoffer til landbrugsjord

Danmark et af de lande, hvor vi stadig forbrænder madaffald sammen med det øvrige affald. Derfor går vitale næringsstoffer i madaffaldet tabt. Fra 2020 er det et EU-krav, at næringsstoffer genanvendes ved at kildesortere madaffald fra husholdninger og enten kompostere eller behandle det i et biogasanlæg. Det er der mange fordele ved.

I biogasanlægget får man både biogas og en gødningsrest, som indeholder de vigtige næringsstoffer fosfor og kvælstof, der er helt afgørende for, at landmandens afgrøder kan gro. Når affald fra mad omsættes til næringsrig gødning og føres tilbage til jorden for at fremstille nye fødevarer, opstår tilmed et gavnligt, cirkulært kredsløb. Biogas og gødning produceret af madaffald bevarer den knappe ressource fosfor i det kredsløb, hvor den i dag indgår i den mineralske handelsgødning, landmænd tilfører jorden. Men fosfor er en begrænset ressource og stammer fra minedrift. Ved at genanvende madaffaldets og andre affaldskilders fosforindhold kan landmanden undgå at bruge handelsgødning. 

Især økologiske landbrug er interesserede i gødningen fra madaffald på grund af dets indhold af kvælstof og jordforbedrende kulstof samt fosfor. Handelsgødning er ikke en valgmulighed for dem. 

Biogas som fremtidig klimaduks
I fremtiden kan biogas, produceret af madaffald, erstatte fossil naturgas i naturgasnettet. Og CO2-gevinsten bliver endnu større, hvis biogas produceret af madaffald anvendes til transport. Endelig kan biogas komme til at spille en vigtig rolle, som såvel basis i fremstilling af proteinfoder - primært til dyr - som råvare til bioplast, medicinske produkter mm.

Bynært biogasanlæg måske på vej til hovedstaden
ARCs ejerkommuner har vedtaget, at ARC skal etablere et biogasanlæg, hvor madaffald fra de fem ejerkommuner skal behandles. Den præcise placering af ARCs kommende biogasanlæg besluttes i 2018 med henblik på at blive sat i drift i 2020/21.

ARC medvirker i rojekt VARGA
Projekt VARGA undersøger bl.a. hvordan næringsstoffer fra madaffald bedst udnyttes af økologiske landbrug. Forsøg med at udsprede gødningrester fra et biogasanlæge på landbrugsjord, skal illustrere, hvor god madaffaldsgødningen er sammenlignet med de øvrige typer gødning, som økologerne bruger.


LÆS MERE
Her kan du læse mere om VARGA-projektet

Sorterings-pionerer af plast og metal

Flere forsøg på vej

ARC er en aktiv medspiller, når ejerkommunerne realiserer deres affaldsmålsætninger. Et forsøgssorteringsanlæg for plast er et eksempel på en konkret opgave ARC udfører for Københavns Kommune. ARC driver anlægget for at få viden om hvilke typer plast, der er er i plastaffald indsamlet fra husholdningerne, og for at kunne udføre forsøg med genanvendelse af plastaffaldet til nye plastprodukter.

På forsøgsanlægget sorteres først de uønskede materialer og metal fra plasten, som derefter deles op i hård og blød plast. Endelig sorteres den hårde plast i de mest almindelige polymerer fx PET, PP og HDPE. Forsøg har fx været at sortere på en bestemt type plastemballager for at se, om det blev lettere at sortere emballagen, hvis den kun er fremstillet af en polymer frem for et sammensat plastmateriale. 

Målet er at øge genanvendelsen af indsamlet plast primært fra husholdninger i Københavns kommune. På forsøgsanlægget ”simulerer” vi den sortering af plastaffaldet, som sker på de store sorteringsanlæg i Sverige og Tyskland, hvor Københavns Kommunes plast fra husholdninger sorteres i dag. På den måde lærer vi, hvor godt det er muligt at sortere og kan på det grundlag bedre stille krav om en høj grad af genanvendelse. Plast indsamlet på ARCs genbrugspladser er også blevet sorteret på anlægget for at finde ud af, hvor stor en andel af plasten, der er af typen PVC. Jo mere PVC der er i den blandede hårde plast, jo dyrere er det at få det sorteret og genanvendt.

Det er også for børn
I forbindelse med forsøgsanlægget, har ARC også udviklet et læringsforløb om plast for børn i 4.-6. klasse. Her erfarer eleverne  hvordan forskellige typer plast har forskellige egenskaber igennem små forsøg, og ser hvordan sorteringsanlægget virker. Forløbet skal give dem grundlæggende viden om et materiale vi alle bruger til hverdag, og en forståelse for de systemer der tager over, så snart et stykke plast er blevet smidt til genanvendelse.

LÆS MERE OM PLASTFORLØBET FOR SKOLER HER

 

 

Genbrug af nyere hvidevarer

Forsøg på Borgervænget Genbrugsstation

Det sparer energi og ressourcer når køleskabet, komfuret eller vaskemaskinen genbruges - i stedet for at genanvendes. I et forsøg på Borgervænget Genbrugsstation tages de gode hårde hvidevarer fra til genbrug. Nogle repareres. Andre bruges som reservedele.

Hvad er forskellen på genbrug og genanvendelse? 

Selvom det lyder som fuldstændig det samme, er der ret stor forskel på, om et produkt - fx et køleskab - bliver genbrugt eller genanvent. Når et produkt genbruges, betyder det, at det bliver givet videre til en anden, uden at der bliver gjort det store ved det. Dvs. genbrug er hvis du fx giver dit gamle køleskab til din nevø, der lige er flyttet hjemmefra eller sælger det. Jo længre tid et produkt bliver genbrugt, jo bedre er det for miljøet. 

Når et produkt til sidst er så slidt, at det ikke længere kan genbruges, kan man genanvende det. At genanvende betyder at produktet bliver skilt ad, og materialerne neddelt og omsmeltet. Det kræver energi at kunne genanvende - jern smelter fx først ved ret høje temperaturer - derfor er genanvendelse ikke ligeså godt som genbrug.     

Hvilke hårde hvidevarer kan genbruges?

- Nyere produkter, der er mindre end syv år gamle
- Produkter af god kvalitet
- Produkter i pæn stand

I første omgang undersøges produktet f.eks. for manglende knapper og om det er CE-mærket. Senere registreres det i en database og testes for fejl. Kan produktet repareres, gøres det klar til salg i en genbrugsbutik. Hvis ikke, bruges nogle af delene som reservedele. Resten genanvendes.

Hvad sker der med hvidevarer, som genanvendes?

Når hårde hvidevarer sendes til genanvendelse, tager et modtageranlæg kompressorer og dele som kan indeholde freon ud. Resten neddeles og sorteres i forskellige metaller, som smeltes om til nye produkter. Forsøget er et samarbejde mellem Københavns Kommune, ARC, Recipo og Recirk.

 

Mindre belastning fra moderne deponier

Bakterier omdanner metan til kuldioxid

Danske deponier har et lavt indhold af organisk materiale, og danner derfor meget lidt metan i forhold til gammeldags lossepladser. For at minimere moderne deponiers bidrag til klimaforandringer, udvikles hele tiden metoder til at forhindre metanen i at komme ud i atmosfæren. Eksempelvis i projektet, Biocover, hvor der blev udviklet en effektiv og billig teknologi, der minimerede moderne deponiers bidrag til klimaforandringer. Et 'vindue' med optimale forhold for metanoxiderende bakterier blev etableret i afdækningen af det deponerede affald. I vinduet omdanner bakterierne metanen til kuldioxid, som samtidig reducerer klimapåvirkningerne.

Målingerne er med til at bestemme, hvor og hvor meget metan der udledes. Viser målingerne, at der udledes metan, vil der i projektets næste fase blive designet og anlagt et fuldskala Biocover-anlæg. Et drænsystem bidrog til at  teste om der skete en opsamling af gas, ligesom oxidationsrater over areal og dybde blev målt. I projektet Biocover II undersøges, om resultaterne fra det første projekt kan anvendes på de ældre nedlukkede deponier Uggeløse I og III. 

Biocover I og II er finansieret af Miljøstyrelsen og gennemført i samarbejde med NIRAS og FORCE Technology, DTU Miljø, AV Miljø og ARC.

LÆS MERE
Her kan du læse mere om Biocover I og Biocover II

 

 

Genanvendelse af mineraluld

Aflever mineraluld til din genbrugsplads

Dele af det indsamlede mineraluld vil blive genanvendt til nyt mineraluld. Mineralulden sorteres i stenuld som genanvendes hos RockWool til nyt isoleringsmateriale, og glasuld som deponeres. Dvs. at glasuld lægges på en kontrolleret losseplads med henblik på at begrænse forureningen mest muligt. 

Kom kun mineraluld i containeren
Det er vigtigt, at der kun kommer mineraluld i containeren. Hvis du vil af med andre genanvendelige produkter som vintermåtter, lægter, opfej eller skruer skal det i andre containere. Det gælder også plastiksække.

I genanvendelsesprosessen smeltes stenulden under samme temperaturer som virgine stenråvarer. En lille energibesparelse fås fordi der udvindes mindre mængder virgine råvarer.