Vi bruger cookies på a-r-c.dk

På a-r-c.dk bruger vi 1. og 3. parts-cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der er med til at forbedre sitet. Hvis du klikker på et link på a-r-c.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.

Teknik

Klik på de blå felter og se mere om teknikken indeni Amager Bakke

Amager Bakke

Gå på opdagelse i Hovedstadens nye vartegn, og se mere om både skibakke og teknik 

Skibakken

Klik på de blå felter og se mere om aktiviteterne på Amager Bakke

Dit affald ankommer

Amager Bakke tager imod det affald, som ikke kan genbruges


ARC modtager restaffald fra ca. 600.000 borgere og 68.000 virksomheder, og leverer strøm og fjernvarme tilbage til byen. Ca. 50% af det affald, som Amager Bakke modtager fra sine ejerkommuner, kommer fra private boliger resten er fra virksomheder.  

Der kommer dagligt 250-300 lastbiler med affald som skal vejes og registreres.  Cirka 5 % af lastbilerne bliver udtaget til en stikprøvekontrol for at sikre, at affaldet er forbrændingsegnet. Dvs. at vi undersøger, om affaldet er sorteret ordentligt, og at det ikke indeholder ting som kan skade anlægget eller som er giftige. 

 

Fotos: Christoffer Regild  

Affaldssilo

I siloen blandes tørt og vådt affald


I aflæssehallen bliver affaldet tippet direkte ned i siloen, som er 30x50 meter og har en totalhøjde på 36 meter. Siloen kan rumme ca. 22.000 ton affald - det svarer til ca. tre ugers affald. To automatiske grabber sørger for at blande affaldet, så det bliver nogenlunde ensartet. At affaldet er ensartet, er vigtigt for at forbrændingsprocessen bliver så stabil som muligt. Derfor er det heller ikke godt, hvis siloen er mere end halvt fuld, for så kan grabberne ikke komme til at blande ordentligt.

Når affaldet er blandet, løfter grabberne affaldet op i indfyringstragtene til ovnene. Hver grab kan løfte op til 15 tons affald. For at mindske lugtgener fra affaldet er der undertryk i aflæssehallen. Den luft, som suges ud af hallen, bruges i ovnene.  

ARC tager kun noget op af siloen, hvis det kan skade anlægget. Derfor er det også vigtigt, at du sorterer dit affald, inden du smider det ud, så mest muligt genanvendes. 

 

Fotos: Christoffer Regild  

Ovnanlæg

I ovnen bliver energien taget ud af affaldet


Amager Bakkes to identiske ovnanlæg har hver en kapacitet på 25-35 ton affald i timen. Når affaldet fyldes i indfyringstragten falder det ned gennem affaldsskakten. Her danner det en lufttæt prop, så der altid er undertryk i ovnen. Ovnens bund skråner nedad og er sammensat af 24 rækker med perforerede stålplatter. Hver række er bevægelig og danner et stort bølgende tæppe, kaldet ristetæppet. Når affaldet bevæger sig frem, bliver det gradvist antændt. Det tager 1,5-2 timer at brænde affaldet i ovnen, og det sker ved en temperatur på 950-1.100 °C. Temperaturen styres ved at blæse luft gennem hullerne i ristene. Når affaldet er kommet til enden af risten er stort set alt energi frigivet som varm røg.

For hvert ton affald kan Amager Bakke producere 2,7 MWh fjernvarme og 0,8 MWh strøm

 

Ovnfoto: Christoffer Regild  

Kedler

I kedlerne produceres damp


Amager Bakke har to kedler, som hver består af en kasse med en stor mængde tætsiddende rør, hvor der løber vand under et højt tryk. Ovnene er bygget sammen med hver deres kedel, så den varme røg fra ovnen stiger op og overfører sin varmeenergi direkte til vandet i rørene. En pumpe sørger for at holde et højt tryk i rørene, så den damp der laves har et tryk på 69 bar og er 440 C varm. Hver kedel kan producere op til 137 tons damp i timen. Dampen fra begge kedler samles i et fælles damprør, kaldet dampskinne, herfra ledes dampen videre til dampturbinen. For at både ovne og kedler kan udvide sig, når de bliver varme, står de ikke på gulvet, men er i stedet hængt op i stålkonstruktionen, i loftet. 

90% af energien i affaldet omdannes til højtryksdamp 

Turbine og varmevekslere

Her laves din strøm og fjernvarme


En dampturbine er opbygget af en række skovlhjul monteret på en aksel. Når dampen udvider sig gennem skovlhjulene, dannes der bevægelsesenergi, og akslen begynder at rotere. Akslen er forbundet med en generator, som omdanner energien til elektricitet. El-produktionen er på op til 63 MW.

Når turbinen har taget trykket og varmen af dampen, er der stadig varmeenergi tilbage. Den energi bliver brugt i fjernvarmevekslerne. I varmevekslerne opvarmes fjernvarmevand, som sendes ud i fjernvarmesystemet. Når varmen i vandet er brugt ude hos forbrugerne, sendes vandet retur og opvarmes igen. Fjernvarmeproduktionen er på op til 247 MW.

På Amager Bakke kan produktionen af elektricitet og fjernvarme tilpasses behovet hos forbrugerne. Er der behov for meget elektricitet ledes al dampen gennem turbinen. Er der derimod behov for meget fjernvarme ledes dampen udenom turbinen og direkte i varmevekslerne. Affald er en ressource, og derfor tilpasser ARC produktionen til byens behov hver eneste dag, hele året. Hvis der er brug for meget energi, omsætter anlægget mere affald, end hvis der ikke er. På den måde understøtter Amager Bakke vedvarende energi fra vind og sol.    

Røgrensning

En af verdens mest effektive


Når røgen er passeret gennem kedlerne og har afgivet sin varme, skal den renses. Hver ovnlinje har et separat røgrensningsanlæg, som består af et el-filter, en katalysator, tre skrubbere og et støvfilter. Amager Bakkes røgrensning er en af verdens allerbedste. Amager Bakke er i øvrigt det første energianlæg i Danmark, som er udstyret med en katalysator til at fjerne NOx

I el-filteret fjernes størstedelen af støvet i røgen, også kaldet flyveaske. Herefter ledes røgen gennem katalysatoren, der fjerner NOx. Den første skrubber fjerner saltsyre, kviksølv og andre uønskede stoffer, mens nummer to fjerner svovldioxid ved hjælp af kalk. Den tredje skrubber er en såkaldt kondenserende skrubber. Her fortættes vanddamp til vanddråber, så man ved hjælp af varmepumper kan udnytte restvarme i røgen. Restvarmen sendes via varmevekslere ud i fjernvarmenettet. I alt kommer ca. 20% af fjernvarmeproduktionen fra varmepumperne, som er koblet til røgrensningen. Det sidste rensetrin er et vådt støvfilter, som fjerner de sidste rester af støv i røgen.

Inden den rensede røg kommer til skorstenen, passerer den en målestation, som hele tiden registrerer indholdet af forurenende stoffer. På den måde sikrer ARC, at alle miljøkrav overholdes.

Amager Bakkes skorsten er 123 meter høj. Den indeholder tre separate skorstensrør: Et til hver af de to ovnlinjer, og et til en nødstrømsgenerator. 

Slagge og flyveaske

Hvad gør ARC med resterne fra produktionen?


Når affaldet er brændt, er der vægtmæssigt 17-20 % tilbage som slagge. Slaggen består af aske fra affaldet, grus, sand, metaller og andre materialer, der ikke kan brænde. Slaggen opsamles i en separat slaggesilo, og transporteres til et sorteringsanlæg. Her bliver den vendt og vandet i 3-4 måneder, i en proces kaldet modning. Formålet med modningen er, at få partikler fra tungmetaller til at binde sig til slaggepartiklerne, så de ikke kan udvaskes. Efter modningen bliver metaller sorteret fra til genanvendelse. For hver 200 kg. slagge kan der udsorteres 10-15 kg metal, som kan genbruges. Herefter bliver slaggen harpet (siet), så den får samme egenskab som stabilgrus, og kan bruges til opfyld ved bygge- og anlægsarbejder.

Flyveasken, som fjernes fra røgen i anlæggets filtre, indeholder høje koncentrationer af tungmetaller og andre sporstoffer. Stofferne stammer fra affald, som ikke er blevet sorteret rigtigt, f.eks. batterier. Flyveasken og andre biprodukter fra røgrensningen bruges som erstatning for kalk til at neutralisere restprodukter fra andre industrier. Blandingen får en cementagtig hårdhed og bruges til at genskabe landskabet i et nedlagt kalkbrud.

Vandbehandling

ARC renser vandet fra affaldet


Affald indeholder meget vand, og derfor kommer der også meget vanddamp, når man brænder det. Det meste af vandet samles op i røgrensningen, så ved fuld last på de to ovne, produceres der op til 13 m3 spildevand pr. time. Spildevandet har til at starte med en pH-værdi på mellem 0,5 og 2,5 og rensning og neutralisering af det foregår i fire trin:

I første rensetrin tilsættes kalk og lud, som neutraliserer spildevandet til en pH-værdi på mellem 7 og 8. I næste trin bundfældes partikler i vandet som slam i store tanke. Den våde slam ledes videre til en filterpresse, hvor det meste vand presses ud. Slammet opsamles i en container, og deponeres sammen med flyveasken. I trin tre ledes vandet gennem nogle sandfiltre og ammoniakstrippere. Her bliver de mindre partikler, som ikke tidligere blev bundfældet, filtreret fra. Den overskydende ammoniak i ammoniakstripperne genanvendes til røgrens. Det sidste rensetrin består af kulfiltre og ionbytning. Her renses vandet for de sidste rester af organiske materialer og metaller.

Overvågning

Amager Bakke leverer energi til dig døgnet rundt, året rundt


Hele energianlægget er i gang 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Til at overvåge processen lige fra indvejning til vandbehandling er anlægget døgnbemandet. Via et Styring-, Regulering- og Overvågningssystem (SRO), som indeholder ca. 10.000 alarmpunkter og visuelle systemer, overvåger medarbejdere i kontrolrummet hele processen.

Amager Bakke har 850 pumper, blæsere og kompressorer, 1.800 ventiler og 3.300 måleinstrumenter.

Klatring

Verdens højeste klatrevæg - på Amager


Klatresporten er en af de hurtigst voksende sportsbevægelser i Danmark. Dog er manglen på faciliteter en af de største barrierer for sportens udbredelse. Klatrefaciliteterne ved Amager Bakke er tænkt som supplement til den nyligt opførte klatrehal på Refshaleøen, få hundrede meter fra ARC.

Sammen med en arbejdsgruppe, nedsat af Dansk Klatreforbund, med repræsentanter fra klatredanmark, arbejder Fonden Amager Bakke på at udarbejde det program som vil ligge til grund for den kommende klatrevæg ved Amager Bakke. Klatrevæggen vil med sine 80 meters højde blive en af de højeste klatrevægge i verden.

Klatrefaciliteterne skal inspirere til en aktiv livsstil og forhåbentligt tiltrække flere personer til klatresporten. Samtidigt skal klatrevæggen give erfarne klatrere en reel udfordring og blive en destination du rejser til, for at prøve dine evner med ruter af samme kaliber som dem du møder i naturen.

Skibakken

Velkommen til Danmarks største skibakke


Skisport er med 530.000 aktive udøvere på landsplan en stor sport i Danmark – til trods for at forudsætningerne for at træne og udøve sporten i landet er yderst beskedne. Amager Bakke bliver et supplement til Sverige, Norge og Alperne

Amager Bakke vil derfor udgøre et vigtigt tilbud for de mange alpinskiudøvere i regionen, der i dag bliver nødt til at tage til Sverige, Norge eller Alperne for at stå på ski.

Ifølge Danmarks Skiforbund kan betydningen af skianlægget ved Amager Bakke ikke overvurderes, og skibakken vil være skelsættende for de mange danskere, der årligt løber på ski – og ikke mindst for de 17.000 organiserede medlemmer i de omkring 80 danske skiklubber.
Skiforbundet ser perspektiver i projektet - både i form af træning og fysisk udfoldelse - men også fordi skisport per tradition er en dyr sport.

Amager Bakke vil kunne sikre adgang til at stå på ski også for den del af befolkningen, der af økonomiske årsager har været afskåret fra sporten.

For forbundets eliteudøvere, hvoraf flere deltager i OL, VM og World Cuppen, vil etableringen af bakken kunne sikre aktivitetsafvikling og træning hele året, afvikling af forbundets instruktør- og trænerkurser og et fast trænings-/kraftcenter, der giver atleterne et fast tilhørsforhold og udvidede muligheder for at vinde medaljer til landet.

Se med live imens skibakken bliver bygget færdig - klik her

Tagparken

Find din egen vej gennem parkens 10 ruter


På tagfladens grønne arealer vil der etableres et grønt oplevelses- og legelandskab, hvor besøgerne kan løbe, vandre, lege eller nyde udsigten og følge aktiviteterne på bakken.
Næsten 3.000 m2 af tagfladen vil blive brugt til at etablere et spændende grønt landskab, der lægger op til, at besøgeren selv udforsker stedets muligheder og finder sin egen vej igennem anlægget.

Udformningen af landskabet bryder traditionen med ”færdigdesignede” grønne anlæg, hvis brugsmuligheder er fastlåst på forhånd, til fordel for et grønt område der i sin natur venter på at blive indtaget af den enkelte bruger på den måde vedkommende selv vil. De grønne installationer bliver manifesteret i konceptet ”10 steder og 10 ruter”, der er udviklet sammen med Lokale- og Anlægsfonden.

De 10 steder rummer en række nedslag og pusterum på tagfladen, hvor besøgere kan kigge ud over bakken, holde pause og træne.

På de øvrige dele af taget og på de tilhørende flugtvejstrapper etableres 10 varierende vandre- og løberuter, der rummer alt fra et inspirerende vandringslandskab til korte sprintruter og længere udfordrende træningsruter. Nogle af ruterne vil være integreret i det eventyrlige landskab, der bliver etableret på tagfladen, hvor man stedvis vil hoppe fra sten til sten for at komme frem. Det vil give en mere udfordrende og anderledes løbeoplevelse, end man som løber normalt vil kunne få ved et løb i en park.

Stiforløbene indeholder hældninger fra 5 % til 35 %.

Foran bygningen bliver det etableret en kælke- og skilegeplads, hvor freestyleentusiaster kan træne og begyndere kan afprøve kræfter med skileg.

Se med live imens vi bygger tagparken færdig - klik her 

Skibakkens design

Verdens førende skibakkedesignere har bidraget med deres viden


Da Danmark ikke har en tradition for udvikling og design af skianlæg, har ARC valgt at arbejde sammen med nogle af de bedste i verden om udvikling af det rekreative anlæg. Dette har været særdeles vigtigt, da ”bjerget” vil være bygget af beton, og geometrien kan ændres minimalt, efter selve bygningen er opført.

Skiløjperne er designet i samarbejde med verdens førende skibakkedesignere – det amerikanske firma International Alpine Design i Colorado (IAD). IAD har designet mange af de store og kendte skiresorts i verden. Bl.a. Åre og Sälen i Sverige, Vail og Beaver Creek i Colorado, Tandådalen og Trysil i Norge, Arai i Japan, Heavenly Mountain i Californien mv.
Projektet har også trukket på David Ny (foto) fra Scandinavian Shaper og Nikolaj Vang fra Playground CPH i arbejdet med at skabe et spændende freestylemiljø på bakken. David Ny har været ansvarlig for design og implementering af ski-cross-pisterne ved de seneste fire Vinter-OL. Nikolaj Vang er 16-foldig dansk mester i halfpipe og slopestyle og er et dansk ski- og snowboardikon.

Selve bygningen bliver delt op i fire separate pister, hver med eget liftsystem. De to nederste nedfarter er kategoriseret grønne og har en hældning på 14 og 18 %. Den tredje nedfart er blå, med en hældning på ca. 25 % og den sidste er rød/sort med en hældning på 20-45%. Selvom hældningerne har forskellige kategorifarver, bliver hele skifladen på Amager Bakke belagt med grønne kunstsnemåtter.

De tre nederste nedfarter vil være forsynet med transportbånd, der fører besøgerne op til nedfartens start. Transportbåndene er specielt gode for begyndere, da de er nemme og sikre at benytte sig af. Den sidste nedfart får sin egen tallerkenlift da den er for stejl til transportbånd.

Fonden

Det rekreative anlæg bliver opført af den almennyttig fond - Fonden Amager Bakke.


Fonden Amager Bakke står for at opføre og administrere det rekreative anlæg. Fonden har en professionel bestyrelse, hvis medlemmer repræsenterer viden og erfaring om byggeri, økonomi, forretningsudvikling, markedsføring og kultur/oplevelsesøkonomi.
Fonden har udbudt driften af det rekreative anlæg til en privat operatør, der vil forestå den daglige drift og afholdelse af aktiviteter.
Fonden Amager Bakkes bestyrelse består af:

  • Christian Herskind (Formand), Oberstløjtnant og Adm. Direktør, Refshaleøens Ejendomsselskab
  • Conny Wagner Christophersen, Advisor, V2C, tidl. Markedsdirektør, NCC Danmark
  • Erik Lyngsø, Adm. Direktør, I/S Ejendomsselskaber, tidl. Adm. Direktør Billetnet A/S
  • Otto B. Christiansen, Direktør, Dansk Annoncørforening, tidl. Marketingchef Danske Bank
  • Lars Seeberg, Artistic advisor, Seeart, tidl. Direktør, Aarhus Festuge

 

Byens bedste udsigt

Se det hele fra en ny vinkel


Amager Bakke er 85 meter høj, og på taget af cafeen på toppen af bakken kommer der til at være en udsigtsplatform, hvorfra du kan se ud over hele hovedstaden.

Sidder du ved en computer, og kan du ikke vente til skibakken er bygget færdig, kan du klikke i galleriet til venstre.  

 

Skicenter

Udstyr, skipas og omklædning


Amager Bakkes skicenter bliver cirka 600m2 stort og er en vigtig del af det rekreative anlæg. Det er her, du som besøgende, kan leje og købe udstyr, købe skipas, skifte tøj og sidde og hvile efter en spændende dag på bakken.

Skicentret er - som de øvrige dele af Amager Bakke - tegnet af BIG, og bygningens form gør, at det vil se ud som om, huset ligger skubbet ind under parkeringspladsen foran Amager Bakke.