Døgnåbent

Har du en mobiltelefon? Så kan du komme på genbrugspladsen, når det passer dig!

Tilmeld dig døgnåbent

Erhvervskunder fra hele landet samt borgere i Hvidovre, Frederiksberg, København, Tårnby og Dragør kan nu komme på genbrugspladsen udenfor normal åbningstid.

Ordningen er gratis, det eneste du skal gøre er at tilmelde dig nederst på denne side. 

Bemærk: Du skal have et aktivt mobiltelefonnummer - det er din nøgle til pladsen. Erhverv skal være tilmeldt sms-billet eller have årskort til ARCs genbrugspladser, for at kunne bruge ordningen. Enkeltbillet kan desværre ikke benyttes.    

Der er en ekspeditionstid på op til 3 hverdage, fra du indsender din tilmelding, til du kan benytte dig af tilbuddet. Døgntilbuddet gælder kun på Hvidovre Genbrugsplads. Når du er tilmeldt, får du et telefonnummer via mail, som du skal ringe op til for at komme ind på pladsen.

Praktisk

Udenfor normal åbningstid (10-18) skal du være opmærksom på følgende:

  • Pladsen er ubemandet.
  • Adgang til pladsen foregår via det mobiltelefonnummer, der er tilmeldt ordningen.
  • Farligt affald f.eks. maling, olie, kemikalier og asbest modtages ikke, når pladsen er ubemandet.
  • Pressecontainere er lukkede af sikkerhedsmæssige årsager – der er opstillet almindelige containere
  • Luk kun dig selv ind og ud af pladsen. Det er dit ansvar, at andre ikke kører med ind.
  • Al færdsel sker på eget ansvar – pas godt på dig selv!
  • Pladsens ordensregler skal til en hver tid følges. Læs mere...
  • I nødsituationer (strømafbrydelse, uheld m.v.) kan du benytte pladsens nødtelefon.
  • Det er ikke tilladt at klunse -fjerne affald, genstande, materialer eller lignende - fra genbrugspladsen. Overtrædelse betragtes som tyveri.
  • Pladsen er videoovervåget

 

Sorter dit affald

For at mest muligt affald kan blive genanvendt, er det vigtigt, at du sorterer dit affald rigtigt. Har du meget affald, kan du med fordel sortere det hjemmefra – så kan du nemlig nøjes med at stoppe en gang ved hver container.

Download sorteringsvejledning

Vidste du, at 89 % af alt affald fra genbrugspladserne genbruges, mens 9 % går til produktion af varme/el – kun 2% deponeres og specialbehandles.

 

Tilmeld

For at benytte dig af døgnåben genbrugsplads, skal du først tilmelde dig eller din virksomhed ved at udfylde onlineskemaet. Når du er oprettet som bruger, modtager du i løbet af 3 hverdage en bekræftelse pr. mail. I bekræftelsesmailen modtager du et telefonnummer, som du skal ringe til fra den tilmeldte mobil for at komme ind på pladsen.

Klik på det relevante link, for at åbne tilmeldningsformularen: