Kompostmuld

Hent kompostmuld på Sydhavn Genbrugscenter og Borgervænget Genbrugsstation - hele året.

Når du henter kompostmuld på genbrugspladsen

Alle er velkomne til at hente kompostmuld hele året på ARCs to genbrugspladser; Sydhavn og Borgervænget.
Du medbringer selv noget til at transportere kompostmuld i, så kan du tilpasse mængden, du faktisk skal bruge og undgå at have en masse jord liggende. Til genæld må de komme og hente mere end én gang, hvis du kommer til at tage for lidt. 

Sådan anvender du kompostmuld

Kompostmuld bruges til at tilføje luft og næring til potteplanten, altankassen eller jorden i haven. Næringsindholdet er meget højt! Derfor skal du altid forspire dine frø i almindelig jord og vente med at bruge kompostmuld, til din plante er klar til at vokse sig større.    
Når du har forspiret, kan du bruge alt fra konservesdåser, marmeladeglas og gamle juiceflasker til at fortsætte dyrkningen i. Det vigtige er, at du kun bruger beholdere, som er godkendt til fødevarer (undgå især beholdere, som har indeholdt kemikalier eller rengøringsmidler. Husk desuden at lægge et par centimeter småsten i bunden inden du kommer kompostmuld og planten i, så rødderne kan få luft. 

Gendyrk dine spiseplanter

Mange både grønsager og krydderurter kan "gendyrkes" fra kerner, stilke, skud, toppe og andre rester efter madlavningen. Fx. gulerødder, tomater, selleri, basilikum og hvidløg. Der findes mange gode vejledninger på nettet, hvis du søger på "regrow" eller "gendyrk".

Du behøver ikke at skulle investere i en masse dyre haveredskaber, potter og frø for at få noget ud af kompostmulden - genbrug er jo guld! 

Indhold i kompostmuld

Kompostmuld er beriget muldjord. Det har en kornstørrelse på 0-20 mm og er produceret af dokumenteret ren jord, klasse 1. Muldjorden er analyseret, og overholder samtlige krav, der stilles til ren jord, klasse 1. Materialet bliver jævnligt kontrolleret på eksternt laboratorium. Se produktblad og analyse her.

Leverandør: Norrecco