Makuler fortrolige dokumenter

Makulere dine fortrolige papirer og send mere papir til genbrug

ARC vil gerne have endnu flere til at genanvende papir. På Borgervænget Genbrugsstation og Kirstinehøj Genbrugsplads kan du aflevere dine fortrolige papirer til makulering - under fuld sikkerhed naturligvis. 


Fuld sikkerhed for dig

I den blå forseglede container kan du lægge papirer, du ønsker at makulere, så informationerne aldrig kommer videre.
Vi tilbyder denne ekstra service for at gøre vores til, at endnu mere papir sendes til genbrug frem for forbrænding.

De indsamlede papirer makuleres af særligt betroede medarbejdere. Det betyder, at dine oplysninger er sikre i vores hænder.